Ud i det blå:

 

Solvej møder kongen. Han er gammel og træt, siger han. Han har set alting og der er ikke noget nyt under solen.

Det tror Solvej ikke på. Hun beder kongen om at tage med sig ud på en cykeltur...

 

40 kr.

 

Bestil

 

 

 

 

En lektørudtalelse er en kort vurdering af en bog med henblik på anskaffelse til bibliotekerne. En børnebog får ved sin udgivelse to udtalelser: en af en børnebibliotekar og en af en skolebibliotekar.

Sjov og lidt anderledes letlæsningsbog om den gamle og trætte konge, der mener at have set alt, hvad der er at se i denne verden. Men Solvej mener nu nok, der stadig er store oplevelser, og hun inviterer kongen på en cykeltur. Den gamle og trætte konge bliver opmuntret af hendes gode humør, og sammen oplever de store ting lige uden for døren. Illustreret med glade farvestrålende tegninger af Fritz Haack. Fremragende sprog trods den enkle tekst. Anvendelig til de 8-10 årige begynderlæsere.

Ulla Harne

I serien Let at læse tilbydes hermed den femte titel fra forfatterens hånd. Den gamle, trætte konge får nyt livsmod, da han ved en tilfældighed løber ind i gartnerens datter - Solvej. Hun tager ham med på en cykeltur, hvorunder den livstrætte konge får nyt mod på livet gennem mødet med skovens fugle, blomster og bær. Solvej lærer kongen at opleve naturen med alle sanser - sanser som han ellers for længst havde glemt tilstedeværelsen af. En sød historie om vigtigheden af at vi prøver at bevare - måske genfinde - barnet i os, og hvor naturen og legen er bærende elementer. Bogen er sat med en god, åben sats - ligesom bogstavtypen er velvalgt til målgruppen: 2.-3. klassetrin. Hvert sideopslag er forsynet med en række særdeles vellykkede illustrationer - dels rene blyanttegninger men hyppigst akvareller - som på fineste vis understøtter historiens tema på en på een gang poetisk men også humoristisk facon. Bogen kan anvendes til selvlæsning på ovennævnte klassetrin - samt i specialundervisningen.

1997/14

Mogens Bille (S)

Skrevet af Poul Larsen

Med tegninger af

Fritz Haack

41 sider

 

Bakkevej 14, 9492 Blokhus – Tlf.: 98 24 93 45 – Mobil: 21 66 06 55 – E-mail: foelfod@mail.dk