Stjerneskud og slumpetræf

 

Els Cools har illustreret hver af bogens 30 digte i farver.

 

Tobias, 13 år, skriver digte.

Han fortæller om sin dumme og dejlige familie, om mejser og musvåger og om glæden ved foråret. Han ligger i hængekøje under Guds blå himmel, og han sluger bøger og finder ord, der er gode at have i munden. Han går i svømmehallen og i Zoologisk Have, hvor han ser de særeste ting.

Og så er han forelsket i Rebecca, klassens, nej verdens sødeste pige.

 

Sideantal: 87

 

Kr. 128

 

Bestil

 

Findes også som e-bog. Kan lånes på eReolen eller købes hos forlagene Følfod & TimeOut.

 

Kr. 60

 

Bestil

 

 

 

 

 

Digte for børn er tilsyneladende en svær kunst, men at det kan lykkes, er Poul Larsens seneste digtsamling ”Stjerneskud og slumpetræf” et fint udtryk for.

Især fungerer samspillet mellem ord og billeder godt; metaforerne gribes elegant for at blive omsat til klare billeder, der kan digtes videre på.

Og godt grebet er også den 13-årige

Tobias, som forfatteren har givet ordet for at lade ham digte om at være til og være på og være forelsket og være sig selv.

Sarah Nørholm, Kristi Dagblad

Poul Larsen kan ikke lade være med at digte. Han gør det af et rent hjerte og med ægte følelser. Så skam få den, der tænker, at bløde digte ikke er noget for rigtige drenge …

 

Tobias er en god iagttager. Og det samme er illustrator Els Cools. Hun er blandt de sejeste. Hun giver disse stille digte en bund af noget farligt og uforudsigeligt. Man bliver væk i de præcise vignetter, de skæve vinkler og det overraskende farvevalg.

Steffen Larsen, Politiken

I Danmark findes der ikke mange, der skriver digte for børn/unge, men det gør Poul Larsen – og det gør han livfuldt, med sproglig spændstighed, stor underfundighed og humor … Det er strålende og optimistisk digtning, der gør en glad i låget. En dejlig samling digte for teenagere og gamle fjolser som mig.

Bent Rasmussen, Skolebiblioteket

 

Bakkevej 14, 9492 Blokhus – Tlf.: 98 24 93 45 – Mobil: 21 66 06 55 – E-mail: foelfod@mail.dk